Når du leder efter en coach, mentor eller udbyder af professionelle samtaler kan en lang række faktorer være væsentlige at overveje. Coaching, mentoring og professionelle samtaler er et håndværk, og ligesom alle andre håndværk, anbefaler vi, at coaches og mentorer er transparente omkring deres uddannelse og træning.
Har vedkommende eksempelvis en certificering fra en akkrediteret udbyder (EQA) betyder det, at din coach eller mentor har gennemført grundlæggende træning i EMCC’s 8 kernekompetencer samt efterlever EMCC Global Code of Ethics. Coaches og mentorer med en individuel akkreditering (EIA) kan tillige dokumentere, at deres praksis løbende bliver holdt ved lige i form af kompetencer, praksistimer, supervision og en etisk god praksis.
Hvor formel uddannelse og en akkreditering siger noget om de formelle kompetencer og en god løbende praksis, anbefaler vi samtidig, at du altid tager en snak med din kommende coach eller mentor, hvis muligt. Her kan du afklare den umiddelbare kemi og spørge ind til vedkommendes tilgang til samtaler. Derudover kan vedkommendes erfaringer fra specifikke sektorer eller målgrupper være relevant for dig at spørge ind til, ligesom referencer og pris med fordel kan afklares på forhånd.
Hvilken formel uddannelse har vedkommende? Vi anbefaler, at du vælger en coach der kan dokumentere en certificering fra en EMCC-akkrediteret udbyder
Har vedkommende en Individuel Akkreditering? Vi anbefaler, at du vælger en coach, der kan dokumentere sin løbende praksis, erfaring, supervision og træning med en Individuel Akkreditering (EIA).
Hvilke konkrete erfaringer har vedkommende? Hvilke sektorer og målgrupper har vedkommende erfaringer med? Bed evt. om referencer
Uanset formel uddannelse og træning vil et succesfuldt samarbejde altid være afhængigt af, at I har god kemi. Hvis muligt, så tag en indledende samtale, hvor I kan se hinanden an, inden du forpligter dig på et forløb
Hvad er coachens tilgang til coaching? Der findes mange forskellige tilgange til coaching, og det kan være relevant at spørge din kommende coach ind til, hvilket teoretisk og metodisk grundlag, vedkommende opererer ud fra
EMCC Global har et samlet register over, hvilke coaches der har dokumentationen i orden i forhold til en formel uddannelse, og det kan derfor være et rigtigt godt sted at starte.
Du kan følge linket neden for til EMCC’s database, som du finder lidt nede på siden. Her kan du nemt og simpelt bruge søgekriterierne til at lede efter en coach, mentor eller supervisor, som passer til dit behov
Bliv en del af et globalt fællesskab med lokal forankring