[OBS – konferencen er udsolgt, og vi kan ikke optage flere tilmeldinger]
Dialogiske dilemmaer – med professionelle samtaler som brobygning
Årskonferencen tager afsæt i de brydninger, der er i vores samfund og undersøger, hvilke konsekvenser de diskursive forandringer har for arbejdslivet og os som eksperter i professionelle samtaler. I oplæg og workshops kredser vi om, hvad der skal til for at skabe øget resonans, mindre bias, større nysgerrighed og empati i professionelle dialoger.
Læs her om konferencens tre key-notes
DIVERSITET FORSTÅET SOM SAMSPIL v. Edmonia Baker, PhD fellow ved CBS
Hvad sker der når vi går fra at se forskellighed som en kategori (fx køn) iboende personer til at se det som en relationel dynamik? I denne keynote tilbydes vi et perspektiv på diversitet og forskellighed som spændinger, vi kan dyrke i samspil.
BIASBEVIDSTE PROFESSIONELLE DIALOGER – DIVERSITET, INKLUSION & DEN RETTE FRIKTION v. Christina Lundsgaard Ottsen, PhD og selvstændig erhvervspsykolog
Med afsæt i bogen ”Biasbevidst Ledelse” præsenteres vi for gængse faldgruber og psykologiske mekanismer i arbejdet med diversitet og inklusion på arbejdspladsen, samt hvordan vi kan reducere bias og skabe bedre beslutningsgrundlag.
DE UNGE PÅ ARBEJDSPLADSEN v. Tenna Duch Schaldemose, partnerskabsansvarlig ved Studenterhus Aarhus
Misforståelser og udfordringer i mødet mellem generationer, når unge overgår fra studieliv til arbejdspladsen – fordomme og fakta om generationsforskelle.
PROGRAM: 9.30 – 17.00
Dagen faciliteres af Jane Søgaard Hansen og vi garanterer rig mulighed for refleksion og fælles dialoger.
Tidspunkt: Torsdag d. 13. marts, – 9.30-17.30
Tilmelding: Du tilmelder dig dette event og modtager en faktura
Pris: Dkr. 495,- for medlemmer og 995,- for øvrige
Lokation : Rambøll, Hannemans Allé 53, 2300 Kbh – lige ved Ørestad Station
OBS: Frokost foregår hos Rambøll med en rimelig egenbetaling og der er øvrig forplejning i løbet af dagen.
Udfyld nedenstående, og så modtager du en faktura fra EMCC Danmark.